Hvad er et navn?

Som også nævnt i artiklen navnehistorie, er et navn en betegnelse for et navneord – en person, sted eller ting.
Mere specifikt handler hjemmesiden her om personnavne, og herunder især fornavne.
Selv om alle kulturer (vi kender til) bruger navne til at identificere hinanden, kan vaner og brug af navne varierer rigtig meget fra folkeslag til folkeslag. Eksempelvis kan vi se på indoneserne, der oftest blot bruger et enkelt navn til at identificere sig med, hvor vi i Danmark jo bruger minimum to navne (Fornavn og Efternavn). Helt over i den anden boldgade er den traditionelle kinesiske navngivning langt mere kompleks end både den indonesiske og for den sags skyld også den danske. Kinesisk mænds navne havde langt flere aspekter i sig og det var ikke unormalt at man både havde sit givet navn, et selvvalgt navn, et familienavn og et generationsnavn, herunder var der for mange også et navneskifte ved specielle begivenheder som for eksempel når man går fra stadiet, dreng til mand.

Navne er i det hele taget ganske vigtige og tjener ofte flere formål. Den første og mest oplagte er jo at-finde-personen, istedet for at sige til dig “gå ned af vejen til venstre, drej til venstre igen, gå forbi det gule hus, ind af døren i det hvide, finde manden, ikke ham med skægget, men ham den skaldet med pletten på næsen, og bring ham her tilbage”, ja så kan jeg med virkningen af et navn blot nøjes med at sige “hent Erik”. Men der stopper formålet ikke, for efternavnet findes jo også, og det beskriver jo ofte ganske fint hvilken familie man er medlem af. Ydermere er der jo som nævnt det kinesiske generationsnavn, der har til opgave at vise hvilken generation indehaveren er i, i sin familie. I nogle afrikanske kulture findes navne der beskriver hvilken rækkefølge søskendeflokken er født i, dette er dog som sådan ikke udelukkende afrikansk, vi kan blot se tilbage på vores eget navn Dusine.

Religiøst set skal kristne have navne og deres børn gives det fordi det skal stå noteret i guds bog, så der er styr på hvem der er i hans flok. Jøderne i gammel tid gav meget syge mennesker nyt navn, simpelthen fordi man troede på at navnet også ville forny personen og dermed fjerne sygdommen. Eskimoernes tro og spiritualitet var bygget på at mennesket i sin helhed bestod af 3 elementer: et legeme, en sjæl og et navn, og at alle 3 var lige vigtige.

Navne Ordbogen

Personnavn (Antroponym) – Navnet på én person, navnets opgave er at identificere personen. Personnavnet er hele personens navn, dvs. fornavn & efternavn + det løse.

Fornavn – Et navn oftest givet til en person ved eller umiddelbart efter fødsel (alt efter kulturelle traditioner). Et fornavn er et personligt navn, ikke at andre ikke kan hedde det, men ment i den forstand at det adskiller sig fra efternavnet der som oftest er arveligt og derfor ikke ændre sig fra person til person. I Danmark er fornavnet det primært brugte i 1-1 kommunikation.

Efternavn – Navnet der i de fleste sammenhæng fortæller hvilken slægt man kommerfra, og dermed hvem man er i familie med. I ældre tider var det oftest ens erhverv eller b0/fødested der bestemte ens efternavn, dette ses levn af endnu. Tag f.eks. navne som Bager og Østergaard, det er navne der henholdsvis indikere at den ene familie engang har haft en forfader der var bager, og den anden familie har haft bopæl på Østergaard. Efternavne som Jensen og Hansen indikere at man i familien engang har haft en forfader som har været søn af Jens = Jens’ søn = Jensen og ligeledes med Hans og alle de andre -Sen efternavne. Senerehen er det så blevet et lovkrav med faste efternavne.

Patronym og Metronym – Som nævnt ovenover i Jensen og Hansen er disse navne betegnelsen på en dreng der er søn af Jens og en dreng der er søn af Hans. Det behøver dog ikke altid være drenge, f.eks. kan der også eksistere pigenavnet Ingrid Bjørnsdatter og andre i samme dur, denne navneform med at bruge faderens navn hedder i en mere videnskabelig forstand for et Patronym.
Navneformen findes faktisk også hvor det er moderens navn man bruger, der hedder det blot et Metronym, men her har jeg desværre ikke kunne opstøve eksempler (kontakt gerne navnebasen hvis du kender til nogle).

Mellemnavne – Er ekstra givet navne, oftest fornavne men i visse lande, herunder Amerika, er det tit kutyme at man har/tager slægtsnavne (oftest moderens) som mellemnavn. Brugen af mellemnavne er blevet mere og mere udbredt, og bruges også jævnligt for at tilfredsstille begge forældre i en “fejde” om hvad deres barn skal hedde.

Øgenavn/kælenavne – Er navne man får som ikke er officielt registreret, de kan bærer præg af noget man er og/eller noget man laver, som for eksempel ‘Smeden’ eller ‘Slagteren’. Undertiden (og til tider desværre) findes der også øgenavne som folk sætter på en, enten fordi de kan lide én eller også fordi at de ikke kan, af mindre rare øgenavne er navne som ‘kraterfjæs’ og ‘ladeport’. Disse påduttede øgenavne er ikke altid lige nemme at slippe af med, og er tit til gene og stor psykisk belastning for personen, heldigvis findes de også i både positiv og mere neutral form.
Blandt kæle- og øgenavne lægger mange sig også op af noget der minder om deres eget navn som f.eks. Jesper = Jever, Jacob = Jaco og Betina = Betty. Hvilket bringer os til at rigtig mange godkendte fornavne idag er baseret på datidens kælenavne, de er blot brugt i så stort et omfang at de er blevet vane og dermed accepteret i samfundet og kulturen og sidenhen godtaget af navnelovgivningen, disse kælenavne har oftest været forkortelser af allerede eksisterende navne som f.eks. Beth der kommer som en forkortelse på Elisabeth, et andet kunne være Bob der både er et navn i sig selv, men også en forkortelse/kæleform til Robert.